I Esbjerg har vi varmtvandshold og hold på land.

Hold på land.
Et hold for dig, som gerne vil passe på din krop og lindre smerter og gener vha. bevægelse, balance- og kredsløbstræning og ved at smøre leddenes bevægelighed.

Du lærer, hvordan kropsbevidsthed kan hjælpe dig i hverdagen med at forstå og tilpasse dine bevægelser. Holdet er for dig, der har svært ved at følge tempoet på træningshold og som gerne vil være stærkere og smidigere.

Undervisningen er hensyntagende og tilpasses, så der tages individuelle hensyn til de enkelte deltagere. Der undervises på små hold (max. 7 deltagere). Alle lektioner afsluttes med afspænding, som giver ro i krop og sjæl.
Øvelserne foregår stående, gående og siddende på stole. Du skal ikke ned og ligge på gulvet.

Kurserne er åbne for alle.

Undervisningen foregår i mødelokalet på Bramming Bibliotek.
Underviser er afspændingspædagog Trine Pelle, Bramming.

Varmtvandshold.
På Svømmestadion Danmark undervises der i varmtvandsbassinet, der er 34 grader varmt og har en dybde på 115 cm.

Der er tale om almen undervisning, der er målrettet deltagere med gigt- led- og muskelsmerter samt andre problemer i bevægeapparatet. Holdstørrelse 14 til 17 deltagere.

Deltagerne skal være selvhjulpne for at kunne deltage.

Der undervises hver torsdag fra kl. 15.00 til 17.00 i perioden 1. september til 31. maj. Hold starter 5/9 2019, 5/12 2019 og 6/3 2020.

Underviser er fysioterapeut Teiken Vendelbo.

Der er fri adgang til Svømmestadions øvrige faciliteter i 3 timer incl. undervisningstiden. De 3 timer skal ligge i tidsrummet fra kl. 14.00 til kl. 19.00.

Kurserne er åbne for alle.

Klik på hhv. "Undervisning i varmt vand i Esbjerg" og "Undervisning på land i Esbjerg" for at se oplysninger om de enkelte hold.

Hvad er hensyntagende undervisning?

Tilmelding til:
Inger og Egon Sørensen
Tlf.:75 29 92 67
Mail: post@gok-esbjerg.dk